|
A V L S T J E N E S T E
Lucky til udstilling
FAKTA Hanhund Hollywood Lucky Boy Født d. 8. marts 2005 i Ungarn DKK Stambog, avlsgodkendt Patella PL1 / PL0
LUCKY
Lucky står til rådighed for søde hunhunde.
Han er racetypisk, har et pænt saksebid, er sund og rask og selvfølgelig fri for allergi og andre hudproblemer.
Hos os har Lucky har fået 4 kuld på hhv. 1, 7, 6 og 4 hvalpe. - Alle via inseminering.
Han er passet med vaccinationer, sundhedscheck m.v. og dyrlægen siger han er en fin og sund hanhund, - dog med lidt for meget på sidebenene :-)
INSEMINERING Da Lucky ikke helt forstår konceptet i at parre naturligt, har jeg af en dyrlæge lært at inseminere. - Dvs. jeg inseminerer tæven, med de korrekte remedier til det.
Det er ikke fordi Lucky fejler noget, at han ikke kan parre naturligt, - han står bare og fjumrer i det og dét kommer der jo ikke hvalpe ud af.
PRAKTISK INFO Som udgangspunkt ser vi helst at tæven kommer til os, men mod betaling af udgifter kan vi også godt komme til jer med Lucky. - Han har ikke et problem med at komme ud til andre.
Hvis man kommer langvejs fra kan vi muligvis finde ud af noget med at tæven bliver her et par dage på ferie, alt afhængig af vores skema, om vi har hvalpe, en højløbsk tæve selv eller lignende.
PRIS Prisen for inseminering er 2.500,-
- Ønskes der stamtavle på hvalpene er det +1000,-
Ved 1. inseminering betales den fulde pris, og en parringskontrakt underskrives.
Går tæven tom eller får én hvalp, gives der én gratis omparring indenfor tævens næste 2 løbetider.
SPØRGSMÅL? Har du nogen spørgsmål vedr. Lucky, avl eller lignende, så er du altid velkommen til at maile eller ringe til os, så skal vi prøve at svare efter bedste evne.
Ligeledes er man også altid velkommen forbi til at få en westie- og hvalpesnak, møde Lucky og se om han matcher Jeres hunhund.
|